Nyheder 2010/11

Nyheder Trille trolde

 

12-03-2011 - De sidste kampe

Vi var i Hornbæk hallen for at spille de sidste kampe for denne gang.

Vi var ikke så mange i dag, dem der var med spillede rigtig flot, gode skud og flot forsvar.

Til sidst var der medaljer ( guld ) til alle, det er dejligt at se de glade ansigter når man får en medalje, den vil nok ligge på mange hovedpuder i nat.

Tak for en god håndbold vinter til alle spillere og forældre, håber at vi ses igen.

Husk afslutning d. 1/4 i hallen.
Hilsen Sarah og Annelise

 

27-02-2011

Lørdag d. 26-2 var vi i Rougsøhallen med 15 friske spillere og mange forældre/bedsteforældre.

Vi skulle spille fire kampe og vi må sige at det gik rigtigt godt alle kampe vandt vi.

Det er dejligt at se især på U6 holdet at det går den rigtige vej med spillet, at man skal frem af banen og ikke stå i en klump når vi kommer frem i angrebet.

U4 er også rigtige gode det kan godt knibe lidt når man lige får øje på noget som foregår udenfor banen og det lige skal undersøges, de små ben bliver også trætte og koncentrere i 2x 15 min. er også en prøvelse.

Tak for en dejlig formiddag og den gode opbakning til alle der var med.

Hilsen Sarah og Annelise

 

Nyheder U10 Piger

 

14-03-2011 Sejr mod Hornslet.

Søndag havde u10 pigerne besøg af Hornslet.

Vi havde styr på kampen hele vejen igennem, og vandt 7 - 3.

Pigerne gjorde det godt i forsvaret i store dele af kampen, pigerne viste igen at de kan løbe kontra, selvom vi desværre ikke fik udnyttet alle vores chancer, men pigerne spillede alt i alt en fin kamp.

Næste kamp er også på hjemmebane, hvor vi søndag d. 20-03-2011, møder Vorup, kl. 10:00.

Heidi, Stine og Helle.

 

12-03-2011 Slutter af med en sejr

Vi har idag spillet de sidste kampe i D-turneringen.

Vi startede med at tabe til Ådalen 0-4. Det er faktisk rigtig, rigtig flot, Ådalen er ettere i vores pulje med kun en uafgjort og resten sejre, så resultatet siger utrolig meget om vores forsvar og målmandsspil.
Rigtig godt piger.
I anden kamp mødte vi Åstrup-Hammelev og her fik vi endelig en sejr. Vi vandt 7-6 - velfortjent, igen rigtig flot forsvarspil. Signe scorede det afgørende mål på straffe, en rigtig Anja Andersen situation - godt hun scorede! Pyha - Det lettede på humøret for pigerne, at vinde :-)
Vi takker for en god forårsturnering, træningen fortsætter frem til 1 April, hvor vi har afslutning i hallen.
Husk tilmelding i den kommende uge.

Helle, Stine og Heidi

 

05-03-2011 Lige ved og næsten

Så fik pigerne prøvet at spille i en kæmpe hal. Der var lagt op til det helt store i Elro Arena. Der var både speaker, musik og kåring af kampens spiller.
Vi taber desværre kampen 8-9, det så ellers ud til, at vi på et tidspunkt hen mod slutningen ville gå hen og vinde, men det lykkedes ikke.
Vi skal have lært pigerne, at negative tanker om kampresultater i omklædningsrummet ikke er godt. I stedet skal I tænke, at selvfølgelig kan vi vinde og så gå på banen med noget mere kampgejst.
I spiller en rigtig flot kamp, havde den været 2 min længere tror jeg vi havde vundet.
Tillykke til Camilla for titlen: Kampens spiller.

A-holdet spiller næste gang søndag den 13 marts på hjemmebane mod Hornslet.

Stine, Helle og Heidi

 

27-02-2011 Vi var kvikkere

Vi har været en tur i Ørum Aktiv center og spille mod Kvik. Det gik som forventet og pigerne fik en super flot sejr på 11-9.
Vi får vores kontraspil til at fungere og scorer 4 mål på hurtige opløb. Vores forsvar står rigtig godt, hvilket hjælper Lærke godt i målet.

Stine, Helle og Heidi


26-02-2011 Vi er på vej.

Lørdag drog vi med D-holdet til stævne i Ådalshallen.
Vi taber begge kampe, men vi bliver bedre og bedre.
De fleste af pigerne er lige startet, så det hele er meget nyt. Det kan godt være svært, når man ikke helt kan huske alle reglerne, men det gør heldigvis ikke så meget i D-rækken. Det er meningen at vi skal lære noget og blive bedre, og det må man sige vi gør.
Ellen fik scoret hendes første mål, super flot, og Mathilde fik endelig spillet hendes første kamp.
Vi kan se fremskridt for hver kamp og det er rigtig godt.
Vi har en stævnedag tilbage og det er den 12. marts i Ørum Aktiv Center.

Stine, Helle og Heidi

 

16-01-2011 En lærerig håndboldweekend

U10 Pigerne har haft en travl weekend. Lørdag havde vi et hold i Ebeltoft og spille de første kampe i D-rækken.

Første kamp var mod Ebeltoft, en kamp vi vandt 6- 2. Anden kamp var mod Kvik Ramten,som vi vandt 4 - 0. Pigerne fik prøvet nogle ting, alle pigerne fik skudt på mål og Kathrine fik scoret sine første to mål.

Søndag havde vi besøg af Randers Freja i A-rækken. Det blev en rigtig god kamp. Desværre tabte vi 5 - 8, men der var mange gode ting vi kan arbejde videre med. Forsvaret er ved at blive rigtig godt, og alle pigerne får skudt på mål og Ida stod en rigtig god kamp i målet.

Alt i alt en god og lærerig weekend, det er en fornøjelse at se hvordan pigerne udvikler sig hele tiden. Tak for opbakningen til alle vores tilskuere, det er fedt at se så mange mennesker i hallen til en U10 pige kamp..

Heidi, Stine og Helle

 

09-01-2011 U10 Pigerne fik en god start på 2011

Søndag blev det nye år skudt igang håndboldmæssigt. U10 Pigerne spillede sig før jul i A rækken sammen med Hornslet fra vores pulje.

De to hold startede året med en indbyrdes kamp i Hornslet. Før jul tabte vi hhv. 3 - 6 og 12 - 3 i de indbyrdes kampe. Men det så ikke ud til genere pigerne.

Spillet var ikke lige godt hele tiden, men pigerne fightede flot hele kampen igennem, og endte med at vinde kampen 6 - 7, og fik dermed en rigtig god start på det nye år og i A rækken.

Heidi, Stine og Helle

 

12/13/2010 På juleferie med sejr.

U10 Pigerne havde søndag besøg af Åstrup.

Pigerne førte hele kampen igennem og endte med at kører en sejr hjem på 7 - 3. Hele 5 piger kom på måltavlen, og det er dejligt at se hvordan hele holdet byder ind med noget.

Der er stadig en del ting som vi kan arbejde med efter julferien, men vi synes pigerne har rykket sig rigtigt meget siden vi startede op efter sommerferien, og det er fantastisk at arbejde med en flok piger som gerne vil lærer, og som man kan se bare elsker at spiller håndbold.

Vi slutter på en rigtigt flot 3. plads i vores pulje før jul. Efter jul bliver vi delt om i nye puljer, og vi har meldt et d hold til om lørdagen, så alle pigerne kan få lov at spille en masse kampe.

Det har været en rigtigt sjov og spændende første halvdel af sæsonen, og vi glæder os til at komme igang igen efter juleferien.

Heidi, Stine og Helle.

 

09-12-2010 U10 Pigerne fightede sig til endnu en sejr

Onsdag eftermiddag var IF Midtdjurs på besøg, oprindeligt skulle kampen være spillet d. 28-11-2010, men pga. snevejr blev kampen udsat.

Kampen blev tæt, men pigerne fightede og via. godt målmandsspil og et par rigtigt flotte kontrascoringer trak pigerne fra, og vandt kampen 7 - 4.

Vores sidste kamp i år er på søndag mod Åstrup, hjemme i hallen kl. 9:50.

Heidi, Stine og Helle.

 

14-11-2010 Uafgjort - Så prøvede vi også det...

Søndag var u10 pigerne en tur i Kolind og spille kamp. I sidste weekend mødte vi Kolind på hjemmebane, her tabte vi 5 - 7, så vi havde revanche til gode.

Pigerne spillede en flot kamp, hvor flere af de ting vi øver til træning blev afprøvet. Kampen endte 3 - 3, så fik vi også prøvet at spille uafgjort. Dunia fik scoret sit første mål og Josefine fik scoret på hopskud, noget af det vi har været meget efter hende med. I forsvaret fik pigerne bevæget sig rigtig godt.

Det er dejligt at se at pigerne bliver bedre for hver kamp, og dejligt med nogle piger som bare brænder for at spille håndbold.

Heidi, Stine og Helle

 

10-10-2010 . Sejr i tæt kamp..

Søndag var U10 Pigerne en tur i Midtdjurs for at spille sæsonens anden kamp.

Pigerne spillede en rigtig flot første halvleg, og gik til pause foran 1 - 4. Og alle pigerne havde nået at skyde på mål, i første halvleg. Og der blev dækket fint op i forsvaret.

Anden halvleg startede knap så godt, og Midtdjurs kom ret hurtigt på 4 - 4, og derefter foran 5 - 4. Men Pigerne fightede videre og kom hurtigt på 5 - 5. Sidst i kampen, fik vi fanget et par bolde i forsvaret, som blev omsat til kontrascoringer, og slutresultatet 5 - 7.

Dejligt at prøve at vinde en kamp. Og flot at se at alle pigerne får skudt på mål.

Heidi og Helle.








 

Nyheder U10 Drenge

 

26-02-2011 GODT KÆMPET DRENGE

Idag var vi i Hornslet Hallen til stævne i D-turneringen.

Vi startede med at spille mod Midtdjurs, et hold som vi før har slået og spillet lige op med. Men idag kunne vi ikke rigtig komme igang. Der gik 8 min. før vi fik scoret det første mål, og da havde Midtdjurs scoret 3. Men vi fik kæmpet os tilbage, og ved halvej førte Midtdjurs kun med 1. I 2. halvej skal jeg love for at alle tog fat. Vi fik stillet os rigtigt i forsvaret, og i angrebet gik det rigtig godt. Det hele endte med at vi vandt kampen 9-8.

SUPER GODT KÆMPET DRENGE. :-)

I den anden kamp skulle vi møde Hornslet. De spillede rigtig godt, og vi kunne simpelthen ikke få scoret, så det blev en lang sej kamp som vi tabte 5-12. Men skidt med det drenge. Vi var bagud 8-2 ved halvvej, så vi spillede faktisk næsten lige med dem i 2. halvej, så næste gang tager vi dem. Det var super dejligt at alle bidrog med skud på mål, og Oliver og Jeppe S. fik scoret mål idag.

Godt gået gutter. I er en dejlig flok drenge at arbejde med, og jeg glæder mig allerede til næste sæson.

Pernille

 

31-10-2010 - SÅDAN DRENGE

Sådan drenge. Vores første sejr er i hus.

Efter at være startet sæsonen i B-turneringen, hvor vi tabte de to første kampe 1-30 og 19-4, trak jeg holdet fra B og fik dem i en D-turnering i stedet for. Det var helt klart den rigtige beslutning.

I går spillede vi så de to første kampe i D-turneringen, og vi tabte den første 3-4, men vandt den anden 5-4.

Jeg satte den målsætning fra kampenes start, at alle skulle prøve at skyde på mål, og det gjorde de. Selv vores lile Martin på 7 år, fik skudt på mål 2 gange.

I kæmpede en brav kamp alle mand, og det er dejligt at se, at det vi øver til træning, nu begynder at give pote i kampene.

Tak til alle forældre for den fantastiske opbakning til drengene. Det skal nok blive en rigtig god sæson.

SUPER GODT KÆMPET DRENGE. Jeg er super stolt af jer.

Pernille.
 

Nyheder U12 Drenge

08-02-2011 Drenge Så er vi på tavlen.

Jeg har i lang tid ventet på at det skulle ske, så det er en dejlig følelse for alle, at det nu er sket

.Vi vandt i lørdags i Ådals Hallen over Ådalen med 10-9 og vinder også 2. halvleg 7-4 mod Ebeltoft men er desværre kommet for langt bagud i 1. havleg.

Det har ikke været nem at være u-12 spiller eller træner, da vi startede sæsonen var vi kun 5 spiller og skulle låne u-10 drenge og piger hver gang vi skulle spille kampe.

Men hvad der er sket, om det er VM eller hvad, men nu er der 16 drenge, så det er jo en dejlig udvikling. Med den trænings tidsats I alle yder, skal det nok blive til flere poient inden vi slutter, så klem på drenge,

Det er en fornøjelse at være sammen med jer alle.

Hilsen Aase

 

10-10-2010

Endelig kom vi til at spille kamp. Vi var i Ebeltoft, men måtte desværre tage derfra med et nederlag. Vi er et ret nyt hold, og mange er lige startet og skal først til at lære spillet, men vi skal nok få det lært. Der mangler meget bevægelse i drengene endnu, men vi får mange gode og fornuftige skud på mål. Så fat mod drenge og bevar lysten så er det bare et spørgsmål om tid før vi begynder at vinde. Vi må jo desværre undvære Martin de næste par måneder, da han har fået benet i gips, med et brud i fodledet. Vi føler med dig Martin og ønsker dig god bedring, og glæder os til at have dig tilbage på holdet.
Næste kamp er 24-10 i Nørre Djurs Hallen
Hilsen Aase
 

05-10-2010 - Så er vi i gang

Vi skulle starte med Åstrup i lørdags, vi var alle klar i nyt fint tøj så de kunne bare komme an`, men de kom bare ikke.

Det var lidt synd for drengene som havde glædet sig til at spille

. Vi er nu kommet op på 7 spillere men håber stadig på at der kommer lidt flere.
Jeg vil gerne sige tak for en dejlig og hyggelig tur til Ikast, I var super søde at være sammen med.
 

Næste kamp er søndag 10-10 kl.13.45 i Ebeltoft.
Hilsen Aase

Nyheder U14Piger

12-12-2010 en flot kamp piger.

Den sidste kamp før juleferien blev spillet i dag mod Vivild, vi vandt 12 - 7.
Og jeg må sige i spillede en flot og disiplineret
kamp, hvor vi kun havde et udfald et par minnutter. Simone stod en superkamp, og forsvaret fungerede rigtig flot. Vi havde masser af fine frispilninger til både streg og fløje. Desuden fungerede jeres undergangsspil rigtig flot. Men frem for alt så kæmpede alle, også når det hele ikke helt lykkedes. en rigtig flot kamp piger.

Karen Margrethe

 

26-10-2010 - Godt spillet piger.

Søndag spillede vi mod Rougsø i Nørre Djurs hallen.

Det var en fornøjelse at se og være en del af denne kamp, der blev spillet rigtig godt håndbold og sejren var bestemt fortjent.

Beate blomstrede op, og viste hvad hun virkelig kan, super gennembrud og dejlige afleveringer til Emma på stregen. Emma fik også gang i målscoringen.
Simone stod især i første halvleg en fin kamp, men alle kæmpede alt hvad de kunne.

Hvis I fortsætter sådan, så får vi en rigtig fin sæson.

Karen Margrethe og Jon

Nyheder U16 Piger

16-03-2011 Flot kamp u 16 piger

Det var en rigtig flot anden halvleg af jer, og flot stået af Cathrine i målet, da vi mødte Åstrup/Hammelev i søndagens kamp

Mvh Kesser og Henry

 

09-02-2011 det gik ikke i søndagskamp u 16 piger

Vi skal være glade for, at vi kan låne af u 14 piger. men det var ikke nok ,da vi tabte hovede og har ikke luft nok til en hel kamp. så nu må de ud, at løbe før træning.

Nu har vi ikke kamp før 27-02-2011 hjemme mod Hornbæk igen

MVH Kesser og Henry

 

13-12-2010 Flot kamp af alle u 16 piger

Der var meget flot bold, da U 16 piger spillede i fredags mod Åstrup/Hammelev.Det er rart at I ville gøre noget, af det vi har øvet til træning Det var en rigtig flot første halvleg at de leverede.Og det var alle mand, og godt stået af Catrine Agerskov og en stor tak for hjælpen af Stine , Beathe samt Catrine Riis fra u 14 piger.

HÅBER AT I FÅR EN RIGTIG GOD JUL OG NYTÅR

MVH KESSER OG HENRY.

 

08-11-2010 Stor indsats af u 16 piger

Det var noget flot bold at I leverede alle piger, da vi mødte Ådalen i søndags.

En kamp vi vandt 22-12.
Og en stor tak til Stine og Beathe for at I ville hjælpe , og alle spillere kom på måltavlen.

Næste kamp er også mod Ådalen på søndag..

MVH. . Kesser og Henry

 

04-11-2010 - En stor kamp af U16 piger

Onsdag aften spillede U16 piger mod Four Stars, Hinnerup.

Det er noget af det bedste, I har spillet i denne sæson.

Vi vandt 26-8, alle kom på måltavlen og Cathrine stod en rigtig flot kamp i målet.

Og tak for lån af Stine som også spillede godt. Jeg tror, at vi fik alle vores systemer til at køre, og dobbelt kryds og indløb fra fløje.

Det var rart at se nogle glade piger, samt at de ikke ville ud på bænken den dag.

ET STORT TiLLYKKE MED KAMPEN ALLE PIGER
MVH Kesser og Henry

 

21-10-2010 - Mod Åstrup/Hammelev

Der er ikke meget at skrive om, da det er mere vigtigt, at feste end at spille håndbold.

Nu må I til at stramme ballerne, og spille håndbold. Vi tabte 13-21 til Åstrup, ikke mere at sige om den kamp, godt var det ikke.

MVH Kesser og Henry

 

12-10-2010 - Mod Midtdjurs

Vi havde ikke en god dag, da vi mødte Midtdjurs, vi tabte 19-12

. Men de er til at snakke med, så vi må prøve at give dem mere modstand næste gang, når vi skal møde dem på hjemmebane.

Vores forsvar stod ikke godt, der var meget plads for stregspillerne at løbe på. Men kom igen næste gang.

MVH Henry
 

Nyheder U16 Drenge

10-10-2010 - Sejr i anden kamp også

Så fik Drengene 2 point mere, det gik udover Grenaa/Åstrup.
Vi skulle spille mod Grenaa/Åstrup sent søndag, men det påvirkede ikke spillerne, de stod godt i forsvaret, men angrebet hang lidt efter, i forsvaret stod Andreas og Emil Fisker godt i det centrale forsvar, men Rasmus x2 på backens og Thue og David på hver sin fløj. Når forsvaret står som det gjorde i dag bliver der også plads til kontraløb som vi fik gang i idag.
I anden halvleg kom der lidt mere fart i angrebet og der kom flere og flere bedre ting, som gør at vi vinder med 17-18, en rigtig flot kamp.

næste kamp er den 24/10 i Nørre djurs Hallen mod Rosendahl som også har maks. point efter 2 kampe, så kom og støt drengene den 24/10 kl 13.00

Børne og ungdomsafslutning sæson 2010/11

Fredag d. 1 april afholdes der afslutning for alle børne og ungdomshold.

Der var fælles spisning kl 18.00, hvor omkring 100 spillere, søskende og forældre var samlet.

Omkring kl. 19.00, blev alle hold præsenteret og der blev uddelt "Holdets Kammerat" præmie.

Præmien var i år en håndbold og den blev uddelt som følgende:

U10 Piger: Josefine Aagaard

U10 Drenge: Jeppe Anker

U12 Piger: Josefine Kaagh

U12 Drenge: Philip Rothausen

U14 Piger: Karoline Fogh

U14 Drenge: Nicolai Lønsgren

U16 Piger: Nanna Jensen

Herefter stod Koust og Elkjær for underholdningen.

I år havde de besluttet at der skulle være en mini håndbold turnering.

Derudover blev der opsat en hoppeborg til stor underholdning for børnene.

Nørre Djurs håndbold klub takker spillere, forældre og trænere for en rigtig god sæson, og håber at se alle til næste sæson.

Nyheder fra U18 Piger

07-02-2011 Meget dårlig kamp af ndhk u18.

Vi spillede mod Lyngå-Lerbjerg søndag og der viste vi, at vi er mega sårbare, når vi ikke er fuldt hold.
Vi kunne ikke skifte folk ud og få en snak på bænken om, hvad den enkelte skulle og hvor fokus skulle lægges. Kampen ender i en omgang bade bold 37-21, hvor vi de sidste 20 min falder tilbage i det samme omkring, "vi kan jo ikke og vi er jo bag ud". Det værste er, jeg har set dem spille som en drøm, men det hjælper jo ikke, når de ikke tror på det selv. Så nu skal vi træne holdning og vilje. For bold er der i pigerne.

Thomas træner

 

22-01-2011 U18 piger i kamp

U 18 spillede efter en lidt nervøs start en super kamp mod Allingåbro 24-20. Efter de lige skulle vende sig til at det er ok at lytte til træneren, satte de fart på og begyndte lige så stille at trække fra.

Vi sled dem op så stor tak til pigerne for godt arbejde. Dog skal fremhæves Kamilla, der efter en del to mands samtaler fandt ud af at det vist var hendes tur til at skyde. Det resulterede i 7 kasser i de sidste 35 minutter, så mon ikke jeg kan lokke hende i gang noget før næste gang. Godt arbejde Kamilla.

 

Hilsen Thomas træner

 

13-01-2011 U18 piger

U 18 piger spillede en godkendt kamp. Knudsø HK kampen endte lige, dog skal fremhæves vores målmand som stod fremragende så stor tak til Laura Bakmand.

Pigerne er faktisk ikke så langt fra et godt forår som de tror, så nu visker vi tavlen ren og giver fuld gas.

Thomas

 

Nyheder fra U18 Drenge

23-01-2011 2 vigtige points på en lidt sløj dag.

Efter en utrolig spændende kamp, hvor dele af vores spil ikke rigtig fungerede, endte vi med en 1 målssejr ude over TMS. Vi var midt i anden halvleg bagud med 5 mål, og vores angrebsspil fungerede ikke rigtigt. Heldigvis viser holdet god moral, og med flot fight kommer vi tilbage i kampen, og får os 2 vigtige points efter en vanvittig spændende afslutning. Tillykke til drengene med de to points, og tak for det flotte comeback i kampen.

Målscore:
Zacher 5
Kenneth 4
Casper 3
Frederik L 2
Daniel 2
Christian M 2
Rasmus Bording 2
Morten 1
Rene g 2
Topper 1

 

11-10-2010 - Nederlag i Kronjylland

Søndag aften havde vi en utrolig svær udekamp.

Vi kom ellers igen rigtig godt fra start. De første 15 min. var gejsten igen rigtig god, og vi kommer hurtigt foran med 4 mål

. Desværre laver vi en del tekniske og personlige fejl, som gør vi lukker Kronjylland ind i kampen igen. Vi må konstatere at vi er kommet på et niveau hvor fejl bliver straffet benhårdt, hvilket vi også kommer til at lide af hele anden halvleg.

Vi viser rigtig gode momenter i kampen, men har desværre ikke fundet recepten til at holde det gode spil 60 min. i træk. Vores topniveau er fantastisk, men vi må arbejde benhårdt til træning den kommende tid for at løfte vores bundniveau. Denne kamp har tydeligt vist os hvor dyrt det er at have korte udfald i løbet af de 60 min. kampen varer.

Vi ender med et nederlag på 32 - 26, efter 13 - 11 ved pausen.

Målscore for Nørre Djurs Frederik Larsen 6, Andre Nielsen 6, Daniel Larsen 4.

Nyheder dame senior

Hadsten vandt årets sidste kamp over Ebeltoft, og sikrede dermed Nørre Djurs hk overlevelse i Serie 1

18-11-2010 serie 1 damer

Vi har lige haft kampe både søndag og tirsdag
Søndag spillede vi mod Grenaa IF, og som Brian sagde, viste resultatet noget andet end den kamp vi egentlig leverede.
Der var nemlig både gejst og vilje i den, og med den ændring af spillere, der har været på holdet, er man nu ved at finde hinanden. Men vi mødte et bedre hold end os. De har mange rigtig gode skytter, så vi tabte 14-26.
Tirsdag aften spillede vi Jydsk Cup mod Kvik/Ramten hjemme. Og sikken en kamp! Alle var klar, og det var vi hele kampen igennem. Der blev virkelig kæmpet, hvilket også kunne ses på de udvisninger vi fik. I to perioder var vi kun 4 spillere på banen, men alligevel formåede vi at hindre dem i scoringer.
Ved halvleg fører vi 10-6 og kampen ender 17-16 til os.
Astrid stod helt forrygende i målet. Klarede også 2 straffe. Godt gået piger!
Tove

 

12-11-2010 Serie 1 damer

Vi mødte ØAI/Auning IF og fik endelig vores første sejr!
Ikke nogen prangende kamp, men en kamp, hvor vi hele tiden troede på en sejr.
Serie 1 damer har i den første del af sæsonen været plaget af en del skader. Enten sådan at nogen har været helt ude, eller også har man ikke kunnet yde 100%. Det var også tilfældet i aftes. Derfor bestod holdet af 12 spillere hvor man havde lånt spillere fra 2.holdet og Sarah fra ynglingeholdet. Derfor virkede kampen nok lidt "rodet".
Der blev ikke scoret så mange mål. Vi fulgtes pænt ad hele vejen og efter 1.halvleg førte vi 7-6 og sluttede kampen med 13-12 til os. Så endelig 2 point til os!
Næste hjemmekamp er søndag 28.november kl. 15.30

 

Nyheder Herre Senior

3. division - håndbold: Perfekt afslutning gav fjerdeplads

Nørre Djurs HKs håndboldherrer bragte sig foran 0 - 1 i sæsonens sidste opgør for debutanterne i 3. division.

Hjemmeholdet Hasle svarede dog igen og var i en håndevending foran med hele 8 - 2. Da var der gået blot 12 minutter, og det tegnede til en alvorlig afklapsning af holdet fra Norddjurs, der ellers kunne sikre sig fjerdepladsen med en sejr.

"Vi startede svagt og helt uden den gnist og alvor, der skal til for at vinde kampe i 3. division," siger Nørre Djurs HK holdleder Jakob Lunøe.

Nørre Djurs bænken tog konsekvensen og smed veteranen Lars Jakobsen på banen sammen med målmand Stefan Solberg.

Det gav pote næsten øjeblikkeligt. Lars Jakobsen tog fat i forsvaret og viste vejen, medens Solberg i målet tydeligvis havde tænkt sig at agere plankeværk.

I de næste 13 minutter scorede Nørre Djurs HK ni mål i streg uden, at hjemmeholdet overhovedet kom til fadet."Det var virkelig som nat og dag, men både Lars og Solberg fik hevet de andre op, og selv om vi slækkede lidt inden pausen, var vi foran 12 - 11," siger Lunøe.

Foran hele vejen
Nørre Djurs HK bevarede koncentrationen i hele anden halvleg, hvor Stefan Solberg igen leverede mirakler i rammen, og Henning Poulsen fik sat Lars Jakobsen i scene på stregen.

"Det var meget jævnbyrdigt, men vi var på intet tidspunkt bagud, og det var en fornøjelse for hele truppen at hente en 24 - 23 sejr i den sidste kamp og dermed sikre fjerdepladsen," siger Jakob Lunøe, der var med spillerne til "Aarhus by Night" efter kampen, hvor der efter sigende blev festet igennem og givet håndslag på, at debutsæsonen i 3. division havde været mere end godkendt.

"En fjerdeplads havde vi ikke turdet drømme om, men vi fik bevist, at vi godt kan spille håndbold på Norddjursland," siger en tilfreds Lunøe, der fortsætter som holdleder i næste sæson.

"Vi holder nu fem-seks ugers pause og får alle ladet batterierne op igen. Spillerne er slidte og trænger til at holde fri fra træning og kampe."

Andetholdet reddet
Det lykkede Nørre Djurs HKs andethold i Serie 1 at redde sig fri af nedrykning med sejre i de sidste kampe.

I stedet rykker Kolind-Perstrup IF og Aastrup/Hammelev - Grenaa ned i Serie 2.

Seniortruppen bliver næste år suppleret af 5-6 dygtige ynglingespillere, ligesom flere af de skadede spillere vender tilbage, blandt andet Henrik Pedersen og Rene Høyer. Desuden er der håb om, at Kenneth Kristensen også er tilbage efter sommerferien. Hans medvirken i de sidste kampe var i høj grad med til at sikre andetholdets forbliven i Serie 1.

Veteranen Henning Poulsen, der kom til Nørre Djurs HK forud for sæsonen efter en lang karriere i flere Randers-klubber, har også lovet at fortsætte. Det samme har veteranmålmanden Klaus Allermann, der ikke har spillet meget i år, men er indstillet på at gå i skarp træning igen.

Unge Anders "Missil" Olsen er kun til rådighed i kortere perioder i næste sæson. Han er ved at uddanne sig til maskinmester og skal ud at sejle på verdenshavene som led i sin uddannelse.

Kilde: Lokalavisen Norddjurs

 

 

11-10-2010 - Ingen forsvar

Lørdag eftermiddag spillede 3 divisionen på udebane i Søften.
Skulle møde et meget rutineret hold, som for ca 3 sæsoner siden spillede i 1 division og frontfiguren var Simon Skjøde. Han var vist ellers stoppet med at spille på 1 holdet op til denne sæson, men var blevet overtalt til at tage en sæson mere. Det var vi kede af, for han voldte os problemer fra første fløjt. Han scorede vist 15-16 mål i kampen, men vores egen Henning Poulsen fulgte godt med og scorede 12 mål på 15 forsøg.
Det meste af 1 halvleg er vi foran med 1 mål på nær ved 1-3 efter 5 min. 20 min spillet fører vi 14-13 og her har Simon Skjøde vel scoret de 10 mål. Henning Poulsen scorer 7 mål før pausen og er sammen med Henrik Pedersen vores bedste i 1 halvleg. 1 halvleg ender 19-19 og der har ikke været ret meget forsvar på og så har vores målmænd det svært.
Vi kommer skidt fra start i 2 halvleg og er bagud med 1-2 mål de første ca 20 min. Henning Poulsen forsætter det gode spil fra 1 halvleg og samtidig får Mikkel Eriksen indstillet sigtekornet rigtigt. De to laver 10 af vores 20 mål i 2 halvleg. Kurt Sørensen spiller også en fin kamp generalt og laver 4 mål. Han tager over, da Lars J hurtigt får 2x2 min i starten af kampen. Solberg prøver også det bedste han kan for at vi kan få sejren med hjem. Desværre er forsvaret også meget skidt i 2 halvleg. Da der er spillet 52 min af kampen fører vi 35-33 og tror at vi kan få sejren, men det lykkes ikke og det hele ender med de utrolige cifre 39-39.
Nu ved vi hvad der skal trænes i de næste 14 dage op til kampen mod Odder, som er vores næste modstander. De ser meget stærke ud i år, så der skal forsvaret op i et helt andet gear. Mon ikke det lykkes.
Vores næste kamp er som sagt mod Odder og den spilles i NØRRE DJURS HALLEN SØNDAG 24/10 KL 15.
Håber mange vil møde op igen og støtte holdet.

 

05-10-2010 - Første point i 3 division


I turneringens 2.kamp lykkes det for os at få point på kontoen.
I starten af kampen mod Give Fremad så det ikke ud til at vi skulle komme i nærheden af point. Efter ca 15 min var vi bagud 4-10, som faktisk blev forhøjet til 4-14 efter 20 min. På det tidspunkt afløste Solberg en sagesløs Allermann i målet og Solberg startede med at snuppe et straffe. Skal siges at Allermann ikke fik ret meget hjælp af holdet. Lige pludselig kom der gang i vores angrebsspil og forsvaret begyndte at dække op. I løbet at 7-8 min havde vi scoret 6 mål i træk og kun bagud 10-14. 11-15 ved pausen.
Kom godt ud til 2.halvleg og scorer de første to mål til 13-15. Desværre får vi en lille downperiode på 5 min, hvor Give Fremad kommer på 14-19. Her påbegynder vi en dobbeltmandsopdækning af deres to bedste bagspillere og det slår deres spil helt i stykker. Støt og roligt kommer vi tættere og tættere på dem og pludselig har vi udlignet til 22-22. Vi kommer endda foran 24-23 og senere 25-24, men Give Fremad får udlignet hver gang og det hele slutter 25-25.
Så alt i alt et fremragende comeback af hele holdet, som ikke på et tidspunkt ville give op. Vinder de sidste 40 min af kampen 21-11. De 40 min, kan vi bruge til meget i de næste kampe. I næste kamp mod Søften, håber jeg at vi kommer lidt bedre fra start.
Vil tro at der var mellem 200-250 tilskuere til kampen mod Give Fremad og der skal lyde en kæmpe tak for en kanon opbakning, selvom det så meget skidt ud i starten. Håber at mange vil møde op til vores næste hjemmekamp og med til at gøre Nørre Djurs Hallen svær for udeholdene at spille i.
Næste kamp i turneringen er LØRDAG 9/10 KL 1530 på udebane i Præstemarkshallen, hvor vi møder Søften(nedrykker fra 2 division).

Juleafslutning

For senior, ynglinge, trænere, ledere og påhæng

Vores 3. div. herrer skal spille i

Grenå Idrætscenter

17.december 2011 kl. 15.00 mod ÅHG.

Vi håber på stor tilskueropbakning til denne kamp. Efter kampen har seniorudvalget arrangeret en fest i Nørre Djurs Hallen med en julefrokostmenu

til den nette sum af 125 kr.

Tilmelding til dette skal ske senest

 søndag 11. december 2011 med betaling til Lars Erik i cafeteriet

Drikkevarer kan købes til favorable priser.

Mvh Seniorudvalget

 

 

Senior og U18 afslutning 2010/11

Borgerhuset i Bønnerup lagde rammer til årets afslutningsfest. Igen i år var stemningen helt i top. På både herre og dame siden var der grund til fest.

3 Div herrene endte sæsonen på en utrolig flot 4. plads og kunne derfor fejre endnu en sæson i Divisionen.

Serie 1 herrene fik hjælp i de sidste kampe og sikrede sig dermed overlevelse i Serie 1.

Serie 1 damerne hang med r.... i vandskorpen, men de sidste kampe i puljen sikrede heldigvis damernes overlevelse i serie 1.

Stemningen var fra start høj, maden smagte rigtig godt og drikkevarer var der nok af.

Der blev igen i år uddelt pokaler og holdets fighter præmier:

Lederpokalen:  Aase Østergaard

Herrepokalen:  Kasper Koust

Damepokalen:  Pernille Aabenhuus

Herre 3          :   Per Rasmussen

Herre 2          :   Christian Hinrichsen

Herre 1          :   Stefan Solberg

Dame 3         ;   Joan Rasmussen

Dame 2         :   Jeanette Andersen

Dame 1         :   Mette Kristensen

Dame Yngl    :   Rikke Bording

Herre Yngl    :   Frederik Fisker