God start på 2. runde af turneringen
Søndag den 8. januar blev der fløjtet op til første turneringskamp i anden spillerunde. En kamp som alle tøserne glædede sig til eftersom vi havde holdt en lang juleferie. Modstanderen var Kvik Ramten, et hold som vi ikke havde mødt før, da der var kommet nye puljer efter jul.
Vi startede kampen med et solidt forsvar og med fart over feltet i angrebet blev det hurtigt til mange ”nemme” mål i både kontraer og på vores aftaler. Vi kunne gå til pause med en stilling på 18 – 9. Godt gået tøser! : )
Til anden halvlegs start ville vi forsøge at øve vores 4-2 forsvar. Det blev dog en kort fornøjelse da vi fik skabt ”store huller” til modstanderne. Til trods for de fejl i forsvaret fik vi en super målmandspræsentation og derudover var vi heldige med mange stolpeskud. Herefter gik vi tilbage til vores 5-1 forsvar og igen spillede vi godt i begge ender. Med kun 5 mål sat ind af Kvik Ramten i anden halvleg vandt vi kampen 31 – 14.
Næste kamp spilles lørdag den 14. januar klokken 15.15 i Nørre Djurs Hallen.
U18 piger – 2 turneringskamp endte med et nederlag.
Lørdag den 8. oktober var der udekamp mod Kristrup på Tirsdalsskolen i Randers. Eftersom vi i sidste weekend trak to point hjem, ville vi selvfølgelig gerne kunne gøre det igen i denne kamp, men desværre skulle det ikke ende sådan.
2 stregspillere, 1 målmand og 5 bagspillere kom hurtigt bagud til stillingen 6-1 efter få minutter. Vi var ikke helt klar som vi havde troet og med for mange fejl kunne Kristrup få et par hurtige mål. Efter et lille kvarter ”vågnede” vi dog op og begynde for alvor selv at score mål – og igen udnyttede vi vores chancer på straffekast. Vi kunne dog klappe os selv på skulderen og gå til pause med stillingen 8 – 12 (til Kristrup) efter at vi havde haft 17 brændte skud.!
I anden halvleg gik det ned af bakke igen. Med for lidt koncentration kom vi hurtigt bagud og i enkelte perioder måtte vi spille i undertal da Anna (Lunte) slog håndleddet og Nanna var sløj. Efter tyve minutter måtte vi sande at vi havde tabt kampen, selvom vi dog havde ”vundet” anden halvleg. Slut resultatet blev 24 – 15 til Kristrup. Det var ellers en kamp vi helt klart kunne og skulle have vundet.
Næste kamp er søndag den 23. oktober kl. 16.30 i Randers KFUM
Så er vi i gang – og hvilken start.
Torsdag den 29. september have Dame Ynglinge 1 deres første turneringskamp mod Team Kronjylland Favrskov. En kamp som pigerne havde sat sig for at ville vinde og sikre sig de 2 point. Efter 60 minutters endt spilletid viste måltavlen en stilling på 21 – 9 til Nørre Djurs, en sejr som pigerne kunne være godt tilfredse med.
Et af vores mål i kampen var at score på chancerne samt straffekast. Desværre blev det til 11 brændt skud i første halvleg men dog scorede vi på 4 ud af 4 straffekast, en ting vi ellers har ”sløset” lidt med. Men med et godt stærkt forsvar og godt målmandsspil kunne vi gå til pause med stillingen 9 – 2.
I anden halvleg var Favrskov pigerne blevet mere aggressive, men pigerne stod stadig stærkt i forsvaret og med afslutninger i paraderne fik vi gode kontra muligheder. Vi scorede stadig på vores straffekast og vores placeringer af skud blev også meget bedre.
Næste kamp spilles lørdag den 8. oktober kl. 12.50 mod Kristrup på udebane.
11/9 - U18 Dame Ynglinge… Øv Øv Øv
Søndag den 11. september 2011 blev dagen hvor U18 dame ynglinge spillede 2. runde i kvalspillet om at komme i rækken til U18 2. division. Desværre var marginalerne ikke med dem i den afgørende og sidste kamp, såsom at brænde 4 straffekast eller laver massevis af stolpeskud.
Selvom de to første kampe blev et nederlag med henholdsvis 3 og 6 mål skulle Nørre Djurs pigerne kun slå VRI med en 4-måls sejr og de var sikret i at komme i 2. division til denne sæson. Desværre sluttede måltavlen med 2 mål for lidt efter endt spilletid og pigerne måtte sande at de ikke kom med.
Nu begynder der snart en ny sæson i A-rækken og vi er klar til at tage kampen op og få en god sæson med en masse nye udfordringer. En stor ros til alle pigerne for en god kampindsats og kampgejst samt alle de gode træninger vi har haft – vi glæder os til endnu flere.
Træner teamet U18 DY